Virksomhederne i Clarion Group anerkender, at bevarelsen af miljøet er et af de vigtigste anliggender i driften af en virksomhed. Indenfor områderne design, produktion og salg af produkter, hovedsageligt maskinopsatte informationssystemer, vil vi indføre global "monozukuri" (produktfremstilling) med det klare formål at reducere miljøpåvirkningen, og vi vil bestræbe os på at muliggøre eksistensen af et bæredygtigt samfund gennem indførelsen af følgende tiltag:
1 Vi vil vurdere vores produkters og services miljømæssige indvirkninger og opstille miljørelaterede målsætninger, som bliver evalueret hvert år med henblik på at sikre kontinuerlige forbedringer og reducere miljøbelastningen.
2 Vi vil bestræbe os på at lancere flere miljøvenlige produkter og services, som reducerer brugen af farlige substanser, kræver færre naturlige ressourcer og bruger mindre energi.
3 Vi vil fremme energibesparelser i alle vores aktiviteter, og gøre en indsats for at forebygge global opvarmning.
4 Vi vil indføre tiltag, som skal reducere mængden af affald og spild, og fremme genbrugsprocesser med henblik på at understøtte et genbrugs-orienteret samfund.
5 Vi vil fremme et grønt miljø ved at plante træer og udvikle naturen, mens det naturlige miljø samtidigt bevares og den økologiske påvirkning reduceres.
6 Vi vil indføre forebyggende tiltag overfor eventuel miljøforurening fra spildevand og lækager af olie eller farlige substanser, fra kontorer og fabrikker.
7 Vi vil efterkomme samtlige love og regulativer, samt øvrige krav fra Clarion Group, inklusiv interne krav vedrørende miljøbevarelse.
8 Vi vil gøre alle medarbejdere opmærksomme på vores Miljøpolitik, og forbedre deres viden omkring miljøbevarelse.
9 Denne Miljøpolitik skal være kendt i offentligheden, og for at sikre dette vil vi aktivt fremme offentliggørelsen af information samt forbedre den eksterne kommunikation.
11. marts, 2008
Tatsuhiko Izumi,
Direktør
Vend tilbage til toppen af siden